Hej alle og velkommen til min side.

Jeg hedder Anja Lindberg og bor med min mand, vores 4 børn og hund Murphy i Kolding.

For ca. 2 år siden fik jeg konstateret leddegigt, men har hele tiden været overbevist om, at jeg ville undgå alt medicin. Jeg har altid haft en interesse for mad og sundhed generelt, så det lå ikke fjernt for mig, at rette blikket indad og tage skeen i den anden hånd.

Jeg besluttede mig for, at dykke mere ned i kosten, for at sætte mig ind i, hvad der skaber inflammation og hvad der er betændelsesdæmpende. Jo mere jeg dykker ned, des mere finder jeg ud af, hvor meget det hele hænger sammen med bla. Sådan som vi lever, den mad vi spiser og hvor den mad vi spiser, kommer fra.

Jeg har brugt 2017 på at tage eksamen i hhv fysik og anatomi 1+2 og sygdomslære. I januar 2018 startede næste kapitel i mit eventyr, da jeg startede på ernæringsterapeut uddannelsen CET i København. Jeg kan slet ikke vente med, at se hvad uddannelsen har at byde mig, og hvad jeg har at byde den, men jeg håber, at I har lyst til at være med på min rejse, og læse med på mine mange opdateringer og forhåbentligt også selv blive lidt klogere?

De kærligste hilsner

Anja

 

 

Færdiggjort uddannelse

Jeg har i 2017 taget følgende på kostakademiet i Hover:

  • Anatomi og fysiologi 1
  • Anatomi og fysiologi 2
  • Sygdomslære

Igangværende uddannelse

  • Påbegyndt Ernæringsterapeut-uddannelsen i januar 2018. CET København. (3 års varighed)

Pin It on Pinterest