Granola

Granola

Jeg køber aldrig færdiglavet granola, for det er så simpelt at lave selv, og så ved man hvad der er i, og man kan selv styre sukkerindholdet, hvis man gerne vil have det i. Det vil jeg ikke, så jeg søder med honning og eller dadler.

Jeg bruger granolaen som topping ovenpå yoghurt, smoothies eller bare med plantemælk over, som et mellemmåltid.

1 dl sesamfrø

1 dl hørfrø

1 dl græskarkerner

1 dl kokoschips

1 spsk chia

1/2 dl hasselnødder

1/2 dl mandler

3 dl havregryn

5 medjool dadler

1/2 tsk kardemomme

1 spsk kanel

2 spsk honning

Hak nødder, mandler og dadler og bland med resten af kernerne og honningen. Bred det ud på en bageplade på et stykke bagepapir og bag i ovnen ca. 1/2 time ved 150º varmluft. Granolaen skal være gylden.

Jeg køber alle mine nødder og kerner på buywholefoods, bare klik på råvaren, så bliver du ledt ind på siden. De har alt og jeg elsker deres side.

(indlægget indeholder reklamelinks)

 

Broccolisalat med rød spidskål

Lækker broccolisalat med bla. rød spidskål og ærteskud

Jeg har lavet en salat fyldt med vitaminer, mineraler, fedtstoffer og proteiner. Dvs at man her får en hel masse næring og mæthed i lang tid. Jeg har valgt at køre broccoli og spidskål en tur i min blender, for at få et helt fint bid i grøntsagerne. Vi havde til 2 dage 🙂 Børsen var vilde med den, og det tror jeg bla. kunne have noget at gøre med konsistensen, at den netop var helt fint skåret.

Salat til 6 prs.

1/2 rød spidskål

1 hel broccoli incl. stok

1/2 potte persille

1 hel bakke ærteskud

1 god håndfuld valnødder

3-4 dl kikærter ristet på panden.

Dressing:

1/2 dl olivenolie

1 spsk æbleeddike

salt og peber

1 tsk dijon sennep

Blend broccoli incl stok og bagefter spidskålen. Bland de to ting godt sammen i en skål og vend dressingen rundt i det. Hak persille så der stadig er “bid i” og skær ærteskud i grove længder og bland i salaten. Tilsæt tilsidst valnødder og kikærter og vend rundt et par gange.

Salaten er super at bruge i madpakken dagen efter.

Vi spiste salaten med friske rødspættefileter.

God fornøjelse 🙂

Jordbærmarmelade uden sukker

Jordbærmarmelade uden sukker

Jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg elsker marmelade… ALLE slags! Men jeg køber sjældent marmelade mere, fordi jeg ikke orker at det nærmest ikke indeholder frugt mere, men masser af sukker og tilsæt. Til gengæld elsker jeg, at lave mine egne marmelader, men jeg har synes, at det har været lidt svært, at komme uden om sukkeret…… Lige indtil nu! Juhuuuuu jeg har læst mig frem til, at man kan bruge chia frøene som stivelse istedet for sukkeret og honning til at søde med… Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før? Jeg lavede marmeladen idag med jordbær, men alle bær kan bruges, og jeg skal helt sikkert eksperimentere med frugtsammensætninger også. Det fede er jo, at man nu ikke kun, må få marmelade på i weekenden mere 🙂

Opskriften er til ca to syltetøjsglas:

500 g. jordbær

2 dl vand

2 tsk vanilje ekstrakt

2 spsk. rå honning (Jeg har købt min her på buywholefoodsonline.om)

4 spsk chia frø

Giv jordbær, vanilje, vand og honning et opkog og lad det koge ind til ca halv væske. Si evt. skum fra og mos det med en kartoffelmoser. Når marmeladen er kølet af, røres chiafrø i, hældes på glas og stilles køligt. UHM!

God fornøjelse 🙂

 

(Opskriften indeholder reklamelinks)

 

Hasselnøddecreme

Til en lille/mellemstørrelse krukke:

150 g hasselnødder (med hinde

1 knivspids salt

Rist hasselnødderne til de er fine sprøde og gyldne. Blend til nødderne bliver til creme. Jeg blender i lang tid. Sæt det i køleskabet og brug det evt. til dadel snacks med hasselnøddecreme, find opskrift her, eller bare som smørepålæg.

Hasselnødderne har jeg  (købt på BuyWholefoodsonline – klik her)

(Dette indlæg indeholder reklamelinks)

Kikærte snacks

Kikærte snacks

Har vi ikke allesammen nogle gange brug for, at gnaske i noget, der ikke bare er gulerødder eller selleri? Den her snack er for mig, endnu bedre end chips, hvis trangen til noget saltet dukker op. Lad mig bare sige, at de smager SKØNT!

Et tip er, hvis du i forvejen har gang i kikærterne til fx. humus, så sæt en ordentlig portion i blød, og når de dagen efter er kogt, så smid nogle poser i fryseren, så er det let at tage ud og lave noget af i en ruf.

Jeg vendte kikærterne i olie, salt og røget paprika og gav dem ca. 1/2 time ved 200º. De skal være helt sprøde.

Jeg har ikke helt nøje mål, på hvor meget salt og paprika jeg puttede i, men godt og vel 1 spsk paprika og 4-5 tsk salt.

Jeg køber mine kikærter på buywholefoodsonline klik her

I aften skal vi have suppe og jeg tænker, at de ville passe rigtig godt ovenpå, som topping 🙂

 

(Dette indlæg indeholder reklamelinks)

Scrambled deluxe

Scrambled eggs, som jeg elsker den. Lidt sød, sprød og frisk.

1 prs.

4 æg

1 tsk kanel

salt, peber

1 æble i tern

kokosolie

Pisk æg med krydderier, og steg på panden i kokosolie. Steg til sidst æbler med, det smager SKØNT!

 

Pin It on Pinterest