Syltede fermenterede grønne tomater med hvidløg

Af een eller anden årsag, kom der pludselig tomatplanter op af jorden, og sørme om der ikke også dukkede tomater op. Jeg tvivler dog på at de på nuværende tidspunt, kan nå at blive røde, og derfor vil jeg prøve at fermentere dem.

Når man fermenterer, gærer man, hvilket er en meget gammel teknik som de i nogle lande faktisk lever af. Når man spiser fermenterede grøntsager, skænker man førdøjelsessystemet gavnlige bakterier, og ved at have en sund tarmflora, er immunforsvaret meget bedre rustet.

Jeg glæder mig til at mine tomater er færdig gæret, så jeg kan se hvad jeg skal bruge dem til. Men jeg tænker at de skal bruges i salater, dressinger og som tilbehør til efterårets retter.

1 kg grønne tomater

1 helt hvidløg (altså ikke kun 1 fed, men hele hvidløget med alle fed indeni)

20 g sennepsfrø

10 g fennikelfrø

10 g spidskommenfrø

10 g peberkorn

50 g havsalt

1 liter vand

1 stor og tyk skive rodfrugt

1 2- liters patenglas eller 2 1-liters patentglas

Skyl og skær tomaterne i kvarte. Pil hvidløg og læg i bunden og tilføj tomater og krydderier.

Opløs saltet i 2 dl kogt vand og tilsæt de sidste 8 dl når alt saltet er opløst. Hæld saltlagen på glasset, så tomaterne er dækket og slut af med at ligge en skive rodfrugt, der passer i hullet over tomaterne. Pres tomaterne under vand og luk låget. Der skal lige være lidt luft foroven, da vandstanden stiger i takt med at kuldioxidtrykket stiger.

Lad tomaterne stå i 2-3 uger, hvor du hver dag løfter låget og lukker kuldioxiden ud. Smag på tomaterne når der er gået et par uger, og når de smager som du kan lide dem, stilles de på køl.

Jeg glæder mig så meget til at smage på mine 🙂

God fornøjelse.

 

Pin It on Pinterest