Havreboller uden gluten, mælk eller sukker

Lækre lækre havreboller som jeg har fundet inspiration til hos glutenfristart.dk. Mine børn bruger dem som sandwich boller til madpakken. De er lette og fine i smagen og så har bollen en skøn krumme.

Af opskriften blir der en pladefuld ca 12-14 stk.

6 dl koldt vand

15 g gær

1 tsk honning

1,5 spsk eddike

333 g fuldkorns havremel

100 g sorghum mel

30 g rismel

20 g fiber husk

1,5 tsk salt

Pisk vand, gær og honning. Bland de øvrige tørre ting sammen i en skål for sig. Tilsæt eddike og tilsidst melblandingen. Det er vigtigt at melblandingen blir arbejdet godt sammen med væsken. Brug en dejkrog. Dæk dejen med wrap og viskestykke og lad den hæve et par timer.

Form bollerne (jeg brugte en våd ske) og sæt på en bageplade. Pensl med æg og drys med sesamfrø og bag i alm. ovn i 35-40 min ved 225º.

Lad bollerne afkøle helt inden du skærer i dem.

Bollerne kan sagtens fryses.

Pin It on Pinterest