Amaranth blåbærgrød

Amaranthgrød med masser af proteiner og antioxidanter

Amaranth indeholder rigtig mange proteiner og så er frøene virkelig rige på omega 3 fedtsyrer, og sammen med blåbærrenes antioxidant virkning, er denne grød en super powerfood til dine celler 🙂

1 dl amaranth

2 dl vand

2 spsk hele hørfrø

1-2 dl vilde svenske blåbær

1 tsk acai

Kog først amarants op i vand og når grøden er ved at have samlet sig, tilsæt de øvrige ingredienser.

Velbekomme 🙂

Girly grød

Blåbær havregrød med girlpower

Denne grød gir dig et ordenligt skub i den rigtige retning, hvis du starter med denne om morgenen. Den er fyldt med antioxidanter, c vitamin og essentielle fedtsyrer og så er den både antiinflammatorisk og blodsukkerstabiliserende 🙂

1 prs.

2 dl havregryn

3-4 dl vand

salt

1 spsk kanel

1/2 tsk gurkemeje

1 dl cashewnødder

1-2 spsk chiafrø

1 dl vilde blåbær

Kog hele molevitten sammen, men vent med blåbærrene helt til sidst 🙂 Haps haps! Jeg elsker havregrød og dens evne til at mætte i lang tid 🙂

Havregrød med brombær

Havregrød med de lækreste brombær, høstet i sensommeren.

Yep! Havregrød is my thing! Jeg kan så godt lide at man kan mokke lige det i man har, elsker eller synes man har brug for. Idag blev det med brombær fra sensommerens hamstring 🙂

1 portion havregrød:

2 dl havregryn

3-4 dl vand

salt

1 spsk hybenpulver

2 spsk cashewnødder

1 tsk kanel

brombær

Kog hele herligheden op til en cremet masse men vent med brombærrene til sidst. Uha det er lækkert, genialt og nemt. Jeg nød grøden til en kop lækker efterårsthe med tørret mynte og hibiscus 🙂

InstaUvenlig smoothie

Lækker cremet grøn smoothie

Denne smoothie er godt nok ikke så køn i farven, men den er så lækker og så sund!

2 kugler frossen grønkål

1 kugle frossen spinat

1-2 dl frosne jordbær

1 banan

1 spsk hybenpulver

1 sjat ingefærjuice

2 spsk cashewnødder

vand for resten.

blend og drik! Yummy yummy 🙂

Broccoli spinat vafler

Lækre sunde vafler med broccoli og spinat

Min vaffelmaskine har gemt sig i skuffen, i lang tid, men NU var det bare tid til at få den fundet frem igen. Jeg måtte lave ud fra det jeg havde i køleskabet, og det føles for mig godt, da jeg elsker at få brugt de råvarer jeg køber. Opskriften passer med to omgange i en dobbelt vaffelmaskine:

1 håndfuld broccoli

1-2 håndfulde frisk spinat

2 æg

1-2 dl havregryn

0,5 dl sesamfrø

0,5-1 dl vand eller plantemælk

1 tsk salt

1 spsk loppefrøskaller (prøv efter, og se hvordan du vil have konsistensen skal være. Lad dejen trække i et par minutter)

Steg dejen i vaffelmaskinen i kokosolie.

Jeg har toppet med hvad jeg havde, og det blev til tomater, æg, frisk spinat og græskarkerner. Vaflerne synes jeg, både går til morgenmad og til frokost, også i madpakkerne.

 

Velbekom jer 🙂

 

Lilla majsmelpandekager

Bananpandekager med lilla majsmel

De her lækre herligheder smager så mega lækkert, og så er de fyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter og fedtstoffer. Mine børn ELSKER dem, og de holder deres maver mætte i lang tid. Spis dem lige fra panden med mørk agave sirup på, eller tag den kold med i madpakken.

Lilla majs indeholder stærkere antioxidanter end blåbær og har et højere, eller ligeså højt, indhold af anthocyaniner og phenoler som blåbær, hvilket dermed gør det til noget af en superfood fætter 😉  Brug melet i bagværk, mad, drikke eller hvad fantasien rækker til 🙂

Der kommer ca. 16 pandekager (små) ud af denne portion:

3 æg

1 banan

1/2 dl chiafrø

1 dl purple corn flour

2 dl havregryn

ca. 1/2 l cashewnøddemælk (vurder hvordan konsistensen er, den skal ikke være for tynd)

Pisk æg, mos banan og rør de øvrige ingredienser i. Op på panden og spis dem som sagt med mørk agave sirup… UHM!

Pin It on Pinterest