Kiwi salat

Kiwi salat -perfekt som grill tilbehør

 

Til et stort fad (ca 8 prs)

Spinat (1/2 pose)

Ruccola (1 hel pose)

Asparges 8-10 stk

Små cherry tomater i tykke skiver Ca 10 stk

1 hel agurk i tern

1-2 dl iblødgjorte mandler grofthakket

3 kiwi i skiver

 

Olie-eddike dresssing

1 dl olivenolie

1 spsk æbleeddike

1 tsk dijon sennep

Hakket basilikum

salt peber

Bagt avocado med æg

Bagt avocado med æg og krydderurter

Hvis du endnu ikke har prøvet at bage avocado med æg, så er det virkeligt på tide at få det prøvet. Det smager himmelsk og så er det et nemt, sundt og nærende måltid at få både til morgenmad, frokost eller mellemmåltid.

2 æg

1 avocado

salt og peber

krydderurter (Jeg valgte basilikum)

Halver avocadoerne og fjern stenen. Skrab lidt ekstra af kødet ud, så der er plads til at slå et æg ud i hver. Hvis avocadoerne står lidt skævt i det ildfaste fad, kan de klasses op med fx. kartoffel. Drys med salt og peber og bag i 15-20 min. ved 180º. Når avocadoerne er færdige, top med din favorit krydderurt og spis direkte af avocadoen. MUMS det smager bare tosselækkert.

Bonus er, at avocado indeholder en masse sunde fedtstoffer og derfor får man en skøn og lang mæthedsfornemmelse, når man spiser avocado. Udover det, har avocado en hel række sundhedsfremmende egenskaber, bla. er det kolesterolsænkende, kræftforebyggende og med til at sænke blodtrykket.

Broccolisalat med rød spidskål

Lækker broccolisalat med bla. rød spidskål og ærteskud

Jeg har lavet en salat fyldt med vitaminer, mineraler, fedtstoffer og proteiner. Dvs at man her får en hel masse næring og mæthed i lang tid. Jeg har valgt at køre broccoli og spidskål en tur i min blender, for at få et helt fint bid i grøntsagerne. Vi havde til 2 dage 🙂 Børsen var vilde med den, og det tror jeg bla. kunne have noget at gøre med konsistensen, at den netop var helt fint skåret.

Salat til 6 prs.

1/2 rød spidskål

1 hel broccoli incl. stok

1/2 potte persille

1 hel bakke ærteskud

1 god håndfuld valnødder

3-4 dl kikærter ristet på panden.

Dressing:

1/2 dl olivenolie

1 spsk æbleeddike

salt og peber

1 tsk dijon sennep

Blend broccoli incl stok og bagefter spidskålen. Bland de to ting godt sammen i en skål og vend dressingen rundt i det. Hak persille så der stadig er “bid i” og skær ærteskud i grove længder og bland i salaten. Tilsæt tilsidst valnødder og kikærter og vend rundt et par gange.

Salaten er super at bruge i madpakken dagen efter.

Vi spiste salaten med friske rødspættefileter.

God fornøjelse 🙂

Majspandekager med kylling og grøntsager

Majspandekager med fyld

De her madpandekager er min og min families absolut yndlings. De fylder godt i maven, er nemme at lave og har en rigtig lækker konsistens. Ud af denne opskrift blir der ca. 6 stk.

2 dl mandel, eller anden plantemælk

2 æg

1/2 tsk salt

50 g majsgryn

50 g majsmel

kokosolie til at stege i.

Blend eller pisk hele molevitten og steg på panden.

Jeg lavede en blandet salat hvortil jeg rørte en olie eddike dressing i og stegte kyllingestykker på panden, som vi fyldte i. Derudover toppede vi med feta ost og min hjemmelavede hummus (find opskriften her) MUMS hvor smager det bare lækkert.

Har man rester, kan man fint bruge det i madpakken dagen efter, hvor det smager mindst ligeså skønt!

Håndmadder med frugt

Frugt på rugsbrødsmadderne

Top dit rugbrød med lige præcis det du kan lide. Jo renere og her råvare, des mere elsker kroppen den, fordi den ved hvordan den skal omsætte det. Købe pålæg er tit fyldt med en masse skrammel, som kroppen ikke ved hvad den skal gøre af, og desværre fungerer det ikke blot sådan, at det kroppen ikke kan bruge, bare ryger ud i toilettet igen. Hvis det dog bare var så simpelt… Så få mad på brødet som kroppen gerne vil have og som den har brug for fx som disse madder der er toppet med:

Æble og kanel

Banan og hampefrøskaller.

Luksus madder for krop og sjæl

Luksusmadder

Prøv at smøre dit rugbrød med en lækker flødeost (Jeg skal igang med at eksperimentere med, at lave flødeost på plantemælk, men den må I lige vente lidt på 😉 ) Og kig i køleskabet efter lige præcis det frugt eller grønt du elsker. Du vil give overrasket over hvor lækre og luksusagtige dine madder pludseligt kan blive.

Disse 4 madder er toppet med hhv granatæblekerne, hampefrø, kiwi og små cherrytomater.

Pin It on Pinterest