Pølsebrød/ Burgerboller

Pølsebrød eller burger boller

Jeg ELSKER hotdogs, og det er seriøst noget af det lækreste jeg kan spise når jeg må spise snaskemad. Men lets face it, der er ikke meget godt mad i en helt almindelig hotter vel? Derfor laver jeg helst selv brødet og køber gerne lidt lækre pølser til. De her brød har jeg kun prøvet at lave som pølsebrød, men jeg er helt sikker på at de også vil fungere som burgerboller. Opskriften har jeg fundet på glutenfristart.dk.

Der blir 6 brød ud af en portion:

4 dl lunken vand

20 g gær

1 tsk honning

1 tsk æblecidereddike

1 tsk salt

67 g fuldkorns majsmel

67 g havremel

100 g sorghum mel

50 g maizena

20 g fiber husk

Pisk vand, honning og gær sammen.

Bland de øvrige tørre ingredienser sammen i en anden skål.

Tilsæt æblecidereddike og derefter melblandingen. Sørg for at melblandingen blir arbejdet godt ind i væsken. Lad dejen stå i 10 min.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og del dejen i 6 og form til aflange pølsebrød.

Sæt dem på en bageplade og lad dem hæve i en time med et viskestykke over.

Pensl med æg og drys med sesamfrø

Bag i ovnen på 225º (alm. ovn) i ca 25 min.

Lad brødene afkøle helt inden du skærer i dem.

 

Gulerodssuppe

Hvis du virkelig vil give dine celler noget at arbejde med, særligt her henover de kolde måneder, så skal du lave denne dejlige og nærende suppe. Den er sprængfyldt med antioxidanter, som er med til at beskytte vores celler og så er den antiinflammatorisk, hvilket  vil sige at den er betændelsesdæmpende. Bonus (i min verden) er at vi med suppe, altså rent plantemad, kan give fordøjelsessystemet en lille pause, ved at spise kødfri en gang imellem.

Opskriften passer til 6 personer:

 

4 små løg

4 fed hvidløg

1 1/2 kg gulerødder

3-4 cm revet ingefær (uden skræl)

boullion

1 – 1 1/2 L vand

1 kn. spids cayenne

1 tsk gurkemeje

1 tsk paprika

1 tsk spidskommen

salt

Peber

Svits løg og hvidløg i 4-5 min. og tilsæt alle krydderierne samt ingefær. Efter et par minutter tilsæt alle skrællede gulerødder, som er skåret i grove stykker.

Til sidst tilsæt vand og bouillon og lad det simre mindst 30 min. men gerne længere.

Blend suppen og top den evt. med ristede kikærter, cremefraiche og eller bacon hvis man er til det.

 

Grønkålssalat med kiwi og avocado

Grønkålssalat propfyldt med C vitaminer

Mange mennesker ved ikke helst hvad de skal synes om grønkål… Måske har vi fået det for meget som børn, i en lidt overkogt kedelig version? Men snyd ikke dig selv, for denne grønne superfood. Den er sammensat af en række vitaminer og mineraler som fx. A, C og B vitamin, samt mineraler som magnesium og calcium. Grønkål er fyldt med proteiner og så har den en afgiftende effekt på leveren. Så hold jer ikke tilbage, men kom igang med at spise naturens guld. Personligt kan jeg selv bedst lide, at snitte/hakke grønkålen helt fint, og så mokker jeg alt det i jeg har, som får den smukke grøntsag, til at stråle endnu mere 🙂

Salat til 6 prs.

6-7 store grønkålsblade uden stilk (hakket helt fint)

3-4 avocado (fjern skræl og kerne og skær i tern)

3 kiwi (Fjern skræl og skær i både)

granatæblekerner fra 1/2 granatæble

1-2 dl solsikkekerner

Giv salaten et skvæt olienolie, æbleeddike og saften fra 1/2 citron.

Gulerodssalat med græskar

Vidste du at for at optage gulerøddernes A vitamin, skal du spise det med noget fedt til, da A vitaminet er fedtopløseligt. Dvs at for at trække vitaminet ud af guleroden, skal der fedt til, ellers ryger det ud af den anden ende, uden at have haft betydning for kroppens celler overhovedet. Dette gælder i øvrigt ikke kun gulerødder, så sørg derfor altid for, at få lidt fedtstof til dine salater, eller hvis du skal snakke med frugt.

Gulerodssalat til 6 prs.

1 pose gulerødder, skrælles og rives

2 dl ristede græskarkerner

2 dl rosiner

Giv salaten et skvæt hindbæreddike og olivenolie, det smager fantastisk og sætter som sagt gang i processer inde i kroppen.

Gurkemeje kyllingedeller

Kyllingefrikadeller med chili og gurkemeje

6 prs.

800g – 1 kg kyllingefars

2 store rødløg

3-4 hvidløgsfed

3-4 dl havregryn

1/2 dl sorghum mel

2 æg

1/2 grønt chili den kerner

salt

peber

1/2-1 tsk gurkemeje

1/2-1 tsk cayenne

Jeg blender rødløg, hvidløg og chili med lidt vand i min grinder fra sage the boss to go. Det synes jeg er lettest istedet for at snitte alle de løg, og så får man en helt vild fin struktur i farsen. Du kan købe sage the boss to go her.

Derefter fylder jeg alle ingredienser i min røremaskine, og får havregryn og mel til at passe til det har den rigtige struktur (hverken for tørt eller for tyndt)

Jeg lader farsen stå og hvile lidt, for derefter at stege dem i olivenolie.

Hokkaido suppe

Halloween og græskar hører unægteligt sammen. Det samme synes jeg suppe og efterår gør 🙂 Heldigvis elsker vores børn suppe, og for mig er det nemt mad at lave, der ikke tager lang tid, og man kan bruge det man enten lige har i køleskabet eller sæsonens grønt.

Opskriften er til 6-8 prs.

2 hokkaidoer (skyl den grundigt da skrællen skal bruges)

3 løg

4 gulerødder

6 fed hvidløg

6 små kartofler

2 tsk revet ingefær

1 tsk spidskommen

salt og peber

1-2 ds kokosmælk

1- 1,5 l vand

Saften af 1/2 citron

Skær alle grøntsagerne og løg i tern (hokkaidoen fjernes for frø og tilberedes med skræl) og svits det samlet i en stor gryde i olie.

Hæld vand ved og krydderier (også ingefær) ved og lad det simre 1/2-1 time. Blend suppen og tilsæt kokosmælk og citronsaft.

Varm suppen op og smag til med salt og peber.

Til suppen toppede vi med græskarkerner der er ristet på en pande med lidt olie, lidt æbler i tern og 1 lidt cremefraiche.

Pin It on Pinterest