Epsom salt

Karbad med epsom salt og lavendelolie

Epsom salt som egentlig sket ikke er salt, men faktisk magnesium/sulfat mineral, har virkelig mange super gode egenskaber.

Magnesium absorberes fantastisk igennem huden og er med til at lindre mange forskellige lidelser. Er du stresset, har tankemylder, eller haft heftig aktivitet i løbet af en periode eller bare i løbet af dagen? Har du uro i benene, trætte fødder, hård hud på fødderne eller muskelsmerter pga træning. Døjer du med eksem eller ledsmerter, eller har du problemer med fordøjelsen, skal du overveje at få købt epsom salt og hoppe i karbadet eller tage et fodbad.

Sulfatet i saltet hjælper med at skylle toxiner og tungmetaller ud af kroppen, og virker samtidig beroligende på nervesystemet.

Tag et bad i badekarret 3 gange i ugen med dejlig varmt vand, hvor du opløser 2-3 dl epsom salt i. Jeg tilføjer også lidt lavendel olie, fordi lavendel også virker beroligende på nervesystemet og så er det dejligt at dufte til, samtidig med at det er blødgørende for huden. Sid i badet i 30 min. inden du planlægger at du snart skal til ro. Undgå at se skærm efter dit bad, men prøv at lægge dig med en bog istedet, og føl en naturlig træthed brede sig i kroppen.

Tager du et fodbad, kan du evt. fjerne hård hud med pimpsten og smøre fødderne i en god fed creme bagefter.

 

God fornøjelse, jeg hopper i badekarret i aften, gør du?

 

Får du C vitaminer nok?

C vitamin i ren saft

Herhjemme får vi hver evig eneste dag et shot med ren saft udtrukket af solbær, aroniabær eller havtorn. Vi har brug for vores C vitaminer for at styrke immunforsvaret og at drikke fx. ren solbærsaft er en gavnlig kilde ikke kun til C vitamin men også B og E vitamin samt jern. Udover det er den smækfyldt med antioxidanter som kroppens celler har brug for, så brug naturen og gør brug af alle dens gavnlige vitaminer og mineraler.

Jeg kan virkelig ikke leve uden min saftkoger! Den står i et skab så jeg hurtigt kan få fat på den, når saftbeholdningen er lav, sådan at jeg hurtigt kan få lavet en ny omgang, lige til at putte i fryseren. Det er så let… Jeg går i fryseren og henter de bær jeg vil bruge (aroniabær og solbær har jeg ALTID i fryseren) putter dem i saftkogeren sammen med vand og så står det bare og hygger sig, imens jeg går og tapper den reneste vitamin saft. Det er så let, og så gavnligt! Jeg er ikke helt klar over hvor meget jeg egentlig tapper, men det blir vel til en 3-4 L. Jeg fryser dem ned i mindre glas, så jeg kan tage ud og bruge lidt af gangen. Som sagt får vi hver dag et shot med denne saft sammen med levertran og D dråber i.

Find opskriften på saften her, og den kan sagtens tilpasses, efter det man har lyst til selv, at putte i saften.

Du kan købe din saftkoger her, hvor den ovenikøbet er på tilbud lige nu.

 

God fornøjelse 🙂

 

Anja

 

(Indlægget indeholder reklamelinks)

Pin It on Pinterest