Disse lækre æggemuffins, tager et splitsekund at lave, smager super lækkert og kan nemt tages med i madpakken. Jeg har lavet den sunde version, men er man til bacon, kan man dele et stykke bacon i to og lægge det rundt i siden af formen, og fylde fyldet ned i. Det smager også skønt!

Jeg har her lavet 6 stk. og de får meget hurtigt ben at gå på. Jeg har brugt en metal plade med muffinforme, men silikoneforme dur ligeså fint.

6 æg

1/2 snackpeber i tern

1 stor tomat i tern

6 frosne grønkålskugler

kokosolie til at pensle formene med

salt og peber

Start med at pensl formene med kokosolie, og fyld dernæst grøntsagerne i. Tilsidst slås ægget ud over og krydres med salt og peber. Bag i ovnen ved ca. 180º i ca 15-20 min. Hold øje med dem, vores ovne er forskellige.

Pin It on Pinterest